Hvad er grå stær?

Uklarheder i øjets linse kaldes grå stær og medfører uklart syn i forskellig grad. Ved grå stær bliver øjets linse hårdere, og man kan opleve at blive nærsynet ved at man f.eks. pludselig kan læse eller se fjernsyn uden briller, hvor man tidligere behøvede dem.

Efterhånden som uklarhederne i linsen tiltager, vil man dog opleve tiltagende nedsat syn både ved læsning og ved fjernsynet. Grå stær kan ikke korrigeres med briller. Behandlingen af grå stær er operation, hvor den biologiske linse fjernes og erstattes med en plastiklinse. Operationen tager ca. en halv time og foregår med en ultralydssonde, således at linsen nærmest suges ud. Operationen er uhyre almindelig, idet der udføres ca. 40.000 om året i Danmark.

Trods de fine resultater er der altid en mindre risiko ved en operation, idet 2-3% har et dårligere syn efter operationen i forhold til før. Ca. 30% får efterstær, som dog let kan behandles med en speciel laser. Da chancen for et godt resultat ikke bliver mindre af at vente, skal man almindeligvis først lade sig operere, når man har behov.

Ved grå stær bliver linsen uklar, hvorved synsdannelsen bliver uskarp.

Ved operativ indsættelse af kunstig linse, bliver synsdannelsen normal.

Udvidet brilleservice

Thiele´s synsservice efter operation for grå stær

Efter operation for grå stær kan der ske styrkeændringer i den første periode efter operationen. Af denne grund vælger mange at vente med at bestille nye briller, eller vælger en nødløsning, til der er gået noget tid efter operationen og styrken vurderes til ikke at ville ændre sig yderligere.
Thiele vil gerne give personer, der er opereret, en mulighed for at få det bedst mulige syn med det samme. Thiele tilbyder alle, at de efter en operation for grå stær kan få fremstillet en brille, der giver det bedste syn umiddelbart efter operationen.
Ved køb af en brille lige efter operationen garanterer Thiele, at de indenfor 4 måneder kan få skiftet de oprindelige glas fra Thiele til en tilsvarende løsning (samme glastype) med ny styrke hvis der optræder styrkeændringer.
Denne synsservice koster kun kr. 400,-.

Thiele´s synsservice efter operation for grå stær foretages dog uden udgift for medlemmer af ældresagen.

Ved grå stær bliver linsen uklar, hvorved synsdannelsen bliver uskarp. Ved operativ indsættelse af kunstig linse, bliver synsdannelsen normal.