Om synet

Det normale øje

Øjet fungerer efter samme princip som et fotografiapparat. Lyset brydes først i øjets klare hornhinde og passerer den farvede regnbuehindes sorte runde pupil. Herefter danner øjets linse et billede af omverdenen på nethinden.

Nethindens sanseceller omdanner nu billedet til elektriske signaler, som bliver transporteret gennem synsnerve og synsbaner til hjernens synscenter i baghovedet, hvor synsindtrykket opfattes.

En forudsætning for at se normalt er således, at øjets hornhinde, linse, nethinde, synsnerve, synsbaner og hjernens synscenter fungerer normalt.

Brydning og briller

For at udnytte nethindens synsevne optimalt skal der dannes et skarpt billede på nethinden. Dette forudsætter at øjets hornhinde og linse passer til øjets længde. Hvis dette er tilfældet, kan man se skarpt uden brug af briller.

I det normale øje dannes et skarpt billede i øjets gule plet (macula)
oejenlaege.png

Seniorsyn er udviklet i samarb. med: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund, Rigshospitalet